t f p
^

Valdemars Slot 03. – 05. juni 2017

10 års jubilæum med livsstilsmesse

10 års jubilæum betyder nye aktiviteter, nyheder blandt de mange udstillere, konkurrencer og meget meget mere.

Sidste år besøgte hele 25.100 glade gæster livsstilsmessen i Pinsen, og derfor ser CHPevent og Valdemars Slot frem til at åbne slotsportene op for den storslået livsstilsmesse for 10. gang.

NYHED – 10 års jubilæum
Vi fejrer jubilæet med goodie bags til de første 2.000 besøgende hver dag og afholder en masse konkurrencer med lækre præmier. Du kan bl.a. vinde en VW Cabriolet Beetle i 3 måneder, der udloddes af VW Svendborg og CHPevent. Vinderen finde d. 5/6 kl. 15.00.

NYHED – Stort hunde og jagtområde
Oplev de meget populære hundedage, hvor der vil være konkurrencer for alle hunde, Agility, Weight Pull, Flyball og meget mere. Tag endelig hunden med, da vi fejrer hundens dag d. 3/6.
Derudover kan du høre mere om jagt i Danmark, samt se opvisninger med Danmarks Jægerforbund.

Igen i år bliver de smukke rammer ved Valdemars Slot, omdannet til et livsstilsmekka, hvor man kan gå rundt i sit helt eget tempo og opleve de over 160 udstillere samt de smukke omgivelser.

Udstillerne vil være at finde i 2 store telte, Slotsparken ved slottet, Hestestalden, Det Tidligere Søfartsmuseum, Parken bag Søfartmuseet, Parken ved The Pavillionen, samt Laden bag Hestestalden og de andre grønne områder. De mange udstillere vil bl.a. byde på:

Alt til Bolig & Haven
Her vil I kunne søge inspiration til at bygge nyt eller renovere huset, samt inspiration til indretning med designklassikere, samt nyheder fra B&O og produkter til haven.

Planter & Blomster
Oplev mange unikke orkideer i Hestestalden ved Orkideklubben Fyn, og find nye og spændende blomster til haven og hjemmet.

Gastronomi & Bespisning
Smag på italienske, franske og nordiske specialiteter og nyd friskbrygget økologiske kaffe, lækre øl og vine. Derudover kan man også få stillet sin appetit for kager, sandwich og andre lækkerier i vores gourmet telte.

Mode
Find ud af hvad den kommende sæson har at byde på med alt indenfor beklædning, accessories, fodtøj og meget meget mere til både manden og kvinden.

Motor
Gå på opdagelse blandt de nyeste modeller fra bl.a. VW Svendborg, BMW Odense og Tesla.

Bord Dæk Dig konkurrence
Temaet i år er sjove fester, så kom og stem på den der har dækket det sjoveste bord.

Valdemars Slot
Der er halv pris på entreen til Slots- & Herregrdsmuseet samt Jagt- & Trofæmuseet.

Aktiviteter
Oplev Valdemars Slot ovenfra med Helicompany, kom en tur med Gorilla Park i trætoppene, og tag en tur på søen med Funballs.

Share